Spring til indhold

Overvejer du en fedtsugning? Læs mere her

  • af

Hvis du overvejer en fedtsugning

Fedtsugning, eller liposuction, henvender sig til patienter, som ønsker at få fjernet fedtdepoter på f.eks. maven, hofterne, balderne, lårene, knæene, overarmene, kinderne, hagen eller halsen. Gennem de sidste år er metoderne til fedtsugning blevet forbedret og forfinet en hel del.

I dag findes der en række forskellige måder, hvorpå en fedtsugning kan udføres, bla. en såkaldt tumescent teknik, eller våd fedtsugning, der giver et bedre resultat og en hurtigere ophelingsperiode.

Den våde fedtsugning er en relativ ny metode til fedtsugning, hvor blå mærker, hævelser og smerter efter indgrebet reduceres væsentligt. Samtidigt er det nemmere for kirurgen at begrænse væsketab og blodtab undervejs.

Ved den våde fedtsugning bliver fedtdepotet injiceret med store mængder af saltvand, bedøvelsesmiddel og adrenalin før selve fedtsugningen begynder. Væsken som sprøjtes ind, får fedtvævet til at hæve og blive mere fast, hvilket letter sondens bevægelser under huden under fedtsugningen samt letter fjernelsen af fedtet.

Selvom ingen fedtsugning kan erstatte resultaterne af diæt og træning, kan en fedtsugning dog fjerne stædige fedtdepoter, der ikke reduceres på trods af fornuftig diæt og motion.

Hvis du overvejer at få lavet fedtsugning, vil det følgende måske give dig en basal forståelse af indgrebet – hvornår det kan hjælpe, hvordan det udføres og hvordan du ser ud og føler dig tilpas bagefter. Det er ikke sikkert, at det kan besvare alle dine spørgsmål, da meget afhænger af de personlige omstændigheder, men tøv endelig ikke med at spørge vores læger, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Hvem kan få lavet en fedtsugning

For at være en god kandidat til en fedtsugning, er det vigtigt at du har realistiske forventninger til, hvad indgrebet kan gøre for dig. En fedtsugning kan forbedre dit udseende og måske din selvtillid, men måske vil det ikke give dig den perfekte krop og gøre, at andre behandler dig anderledes bagefter. Før du beslutter dig for en fedtsugning, tænk da grundigt over dine forventninger og tal ærligt med vores læge om dem.

Personer, som er normalvægtige og som har en fast og elastisk hud med udprægede fedtdepoter, egner sig bedst til en fedtsugning. Du skal være ved godt helbred, psykisk stabil og have realistiske forventninger. Din alder spiller som sådan ingen rolle, dog har ældre ofte en tendens til nedsat elasticitet i huden, hvilket ofte gør, at resultatet ikke vil blive det samme som for yngre med en strammere hud.

Fedtsugning kan medføre større risiko for komplikationer hos personer med medicinske sygdomme såsom diabetes, hjerte – og lungesygdomme, dårligt blodomløb, eller hvis du indenfor relativt kort tid før indgrebet, har gennemgået operation i de områder, som skal fedtsuges.

Første konsultation

Under din første konsultation vil vores læge vurdere din helbredstilstand, hvor og hvor store dine fedtdepoter er og tilstanden af din hud. Vores læge vil også tale med dig om, hvilken metode, der egner sig bedst, til at skulpturere din krop.

Vær ærlig overfor lægen. Han/hun vil også være helt ærlig overfor dig og vil detaljeret forklare dig om selve indgrebet og hvilke komplikationer og risici, samt begrænsninger det evt. kan indebære.

Fedtsugning er som regel et sikkert indgreb, specielt hvis patienten er egnet (se ovenfor), operationsfaciliteterne er ordentligt udstyret og kirurgen veluddannet og erfaren.

Men selvom dette er på plads, gives der, som ved ethvert plastikkirurgisk indgreb, ingen garantier for et godt resultat. Selvom de er sjældne, er der altid en risiko for komplikationer. Risikoen for komplikationer stiger, hvis det er et større område, der skal behandles eller flere områder på en gang. Fjernelse af større fedtmængder og væsker kræver en længere operationstid, end behandling af mindre områder.

Kombinationen af disse faktorer øger risikoen for infektion, forsinker ophelingen; dannelse af fedtpropper og blodpropper, som kan vandre til lungerne og hjertet og medføre død; større væsketab, som kan medføre chok eller væskeophobninger, der skal dræneres og uheldige reaktioner på narkosen.

Arrene efter en fedtsugning er små og bliver strategisk placeret, så de er mindst muligt synlige. Det er dog ikke usædvanligt at resultatet ikke er helt perfekt efter en fedtsugning. Hudens overflade kan forekomme ujævn, asymmetrisk eller endda løs, specielt hos ældre personer. Føleforstyrrelser og pigmentforandringer kan forekomme og nogle gange, er det nødvendigt med en ekstra operation.

Forberedelse til din fedtsugning

Vores kirurg vil give dig specifikke instruktioner om, hvordan du skal forholde dig inden dit indgreb. Du vil få instrukser om, hvordan du skal spise og drikke, om rygning og om der er speciel medicin du enten skal undgå eller tage. Hvis du får en forkølelse eller en infektion, specielt en hudinfektion, inden din operation, vil denne måske blive udsat til du er rask igen.

Når du laver dine forberedelser, husk da at arrangere nogen til at køre dig hjem efter operationen og at der evt. kan være nogen til at tage sig af dig de første par dage bagefter

Bedøvelse

Utallige former for bedøvelse kan anvendes under en fedtsugning og du vil sammen med din kirurg aftale, hvilken form, der vil være bedst for dig.

Hvis fedtsugningen kun involverer mindre fedtdepoter eller mindre områder på kroppen, kan det som regel lade sig gøre i lokal bedøvelse, hvor kun de aktuelle områder bliver bedøvet.

Er det dog en større fedtsugning eller flere områder på kroppen, der skal involveres, vil fedtsugningen forgå i fuld bedøvelse og du vil sove under hele indgrebet.

Selve fedtsugningen

Fedtsugning er et plastikkirurgisk indgreb hvor man, ved at fjerne uønskede fedtdepoter, kan modellere op til flere områder af kroppen. En blanding af saltvand, bedøvelsesmiddel og Adrenalin sprøjtes ind i de fedtdepoter, der skal fjernes.

Derefter bliver en smal kanyle (en sonde) tilsluttet en vacuumsuger ført ind under huden. Sonden bliver ført frem og tilbage i fedtvævet for at nedbryde fedtcellerne og samtidigt fjerne disse med vacuumsugeren.

Den våde fedtsugning gør det meget nemmere at fjerne fedtvævet, reducerer blodtabet og sørger for bedøvelse af de behandlede områder både under og efter indgrebet.

Efter fedtsugningen

Efter operationen er det meget normalt at have en smule sivning af væske fra de steder, sonden har været indført. For at mindske hævelser og hjælpe din hud til bedre at finde sig tilrette i sin nye form, vil du blive iført en kompressionsbandage, som du skal bruge i et par uger efter dit indgreb.

Forvent ikke at du ser godt ud og føler dig på toppen lige med det samme efter din operation. Selvom den nye teknik menes at kunne reducere noget af ubehaget ovenpå en fedtsugning, vil du stadig kunne opleve nogen smerte, en let brændende fornemmelse, hævelse, blødning og midlertidig følelsesløshed i de behandlede områder. Evt. smerter kan behandles med lægeordineret medicin, men du skal forvente at være lidt stiv og øm i kroppen et par dage bagefter.

Det er helt normalt at føle sig en smule nedtrykt og urolig i dagene eller ugerne efter en operation, men i takt med at du får det bedre og begynder at se bedre ud, vil dette aftage.

Tilbage til det normale

Heling er en gradvis proces. Vores kirurg vil bede dig om at bevæge dig rundt så hurtigt som muligt, for at mindske risikoen for blodpropper i dine ben og mindske hævelser. Efter 1-2 uger begynder du at få det bedre og du skulle kunne returnere til arbejde igen et par dage efter din operation. De små plastre, som er sat på indstiksstederne efter din operation, vil falde af efter den første uge til 10 dage

Mere anstrengende aktivitet bør undgås i ca. 1 måned, da din krop stadig heler i denne periode. Selvom de fleste blå mærker og hævelser normalt forsvinder indenfor de første 3 uger, kan der dog stadig være let hævelse i op til 3 måneder eller mere bagefter.

Dit nye udseende

Du vil se tydelige forandringer af din kropsform ret hurtigt efter indgrebet. Dog vil du kunne se endnu mere forandring efter 4-6 uger, som hævelserne aftager. Efter ca. 3 måneder vil den sidste rest af hævelserne normalt være helt forsvundet og din nye kropsform vil være tydelig.

Hvis dine forventninger har været realistiske, vil du sikkert være tilfreds med resultatet af din operation. Du vil sikkert føle dig bedre tilpas i meget mere forskelligt tøj og mere tilfreds med din krop. Og hvis du spiser en fornuftig kost og sørger for at motionere regelmæssigt, kan du hjælpe din krop med at bevare sin nye facon.