Vi er tilbage i 2017, hvor jeg besluttede mig til at arbejde på min computer til søs. Turen skulle gå fra Hirtshals havn til Færøerne – Nærmere betegnet Seyðisfjörður, via Thorshavn.
Opgaverne bestod i at sætte sig ind i et nyt kodesprog som kan benyttes lidt a la code talkers under anden verdenskrig. Ideen er ganske enkel. Man havde undersøgt hvilke sprog, og hvilke mennesker som kunne opfylde visse kriterier som jeg ikke går i detaljen med.
Staten, eller nærmere staterne måtte ikke være involveret hverken med oplysninger, eller nogen form for økonomisk, politisk støtte.
Man valgte et sprog som jeg var så heldig at tale flydende, og da befolkningen på det sted hvor sproget bliver talt hovedsageligt bliver betragtet som pålidelige når det kommer til at holde ord, og bære på et ansvar. Desværre er den ikke nem, for også i det land findes der upålidelige folk, så udvalget af første gruppe blev udvalgt med stor omhu.
Jeg er ikke selv blandt dem som i tilfælde af krig kommer til at fungere som code talkers. Selv jeg aner ikke hvem de har udvalgt – Men jeg er dog blevet sat på opgaven som den der skal udvælge ord, og flette disse sammen til en wartime crisis vocabulary.
Opgaven i sig selv er både spændende og udfordrende. Jeg må ikke lave den på værktøjer som på nogen måde er forbundet med internet, wifi eller andet. Så valget var nemt, jeg fik udleveret en helt frisk bærbar med sporingsenhed og et sikkerhedssystem som kræver både fingeraftryk og øje scanner for at kunne tilgås.
Jeg skal ikke gå i dybden med selve opgaven, andet end at sige at jeg havde en ret lang rejse foran mig. Selve turen tager mellem 30 og 38 timer alt afhængigt. Årstiden var store bølger. Jeg skal love for at der var søgang, men jeg er ret vant til det og led ikke synderligt under det, så jeg kunne i ro og mag arbejde på min opgave uden at blive forstyrret af nogen. Jeg kunne roligt gå til salonen og sidder der. Her sad der kun garvede færinger og nogle få andre modige folk.
Jeg mødte en interessant person som jeg kom i snak med, og som arbejdede med sikkerhed på havnene i Danmark. Jeg mødte ham nogle gang til spisning hvor jeg fortalte ham at jeg arbejdede med IT og var på en opgave.
Jeg var meget interesseret i hans fortællinger om havne, sikkerhed og love som er et ret ukendt og ubevandret emne for de fleste. Når man nu skulle afrejse og anløbe havne var det da oplagt at få noget viden med hjem af den vej, så jeg lyttede på alle de finurligheder som er tilknyttet en typisk dansk havn. Jeg blev henvist til at få yderligere information om emnet på flere forskellige steder på nettet. Det noterede jeg i mit gammeldags hæfte og så gik turen ellers frem og tilbage i dagevis på det åbne hav, og nogle overnatninger hvor jeg kunne udføre mit arbejde.